Uge 22 – Kriblekrabledyr på land

Det kribler og krabler løs på stranden, men hvad mon der svirrer i luften, hvad  mon der gemmer sig mellem planterne på land og under sandet? Vi indsamler, undersøger, eksperimenterer og lærer om de små dyr på landjorden i nærheden af kysten.
Den første times tid vil I komme med en underviser ud at finde og fange kriblekrabledyr. Her vil I komme til at prøve forskellige indsamlingsmetoder: net, faldfælder, duftfælder og insektsugere.
Bagefter kan vi sammen undersøge dyrene nærmere i vores fordybelsesrum, som er et indendørs kriblekrableunivers, der bl.a. byder på terrarier med dyr, stereolupper og små forsøg. Her kan børnene få svar på spørgsmål og selv hjælpe med at stille flere. Hvilke dyr bor tættest på vandet, og hvem fangede vi i buskene? Hvor kan en bænkebider bedst lide at bo? Hvilke dyr kan vi lokke med søde sager? Og hvordan ser en myre ud helt tæt på?
I vil også få materialer til videre arbejde og inspiration med hjem.
Bestil her

 

Uge 22 Kriblekrable dyr paa land 4 6 aarige boernehaveboern