Efterårsvejret, der nu er over os, byder ofte på vind og blæst. Og det er vi kun glade for på naturcenteret. Så kan vi nemlig flyve med drager! Faktisk er strandens åbne landskab det perfekte sted at få sin hjemmebyggede drage i luften. For uanset, hvor lidt det måtte blæse i resten af landet, er der altid vind på stranden, som kan give din drage luft under vingerne.
Du og din familie kan hele efterårsferien komme forbi i vores åbningstid mellem kl. 10 og 14 og bygge jeres egne drager. Det koster 35 kr. at bygge en rigtig drage, men så har vi til gengæld også sørget for solide materialer. Er man mere til at være inden døre, kan man også kreere små drager, som kan hænge i hjemme vinduet eller på værelset – og det er helt gratis.