Aktiviteter for børnefamilier

Gratis aktiviteter for børn og deres familier hver weekend og i skolernes ferier. De aktuelle tilbud findes under Åbent hus.

På Naturcenter Amager Strand byder vi velkommen til alle, som har lyst til at blive klogere på og opleve strandens natur. Det drejer sig både om dyr og planter og om livet i vand, på land og i luften.

Alle vores aktiviteter er rette mod børn op til 10 år, men både ældre søskende, forældre og bedsteforældre er meget velkomne til at være med. Det er kun hyggeligt!

Det er gratris at komme, og kun få af af vores aktiviteter kræver, at man hiver et par mønter op ad lommen. Man bestemmer helt selv, hvor længe man vil være på besøg, og hvor meget man vil fordybe sig.

Alle aktiviteterne er praktiske og udfordrer børnenes sanser, intellekt og kreativitet. Det er vigtigt for os, at I som familie går herfra med lærerige og nærværende naturoplevelser i bagagen, hvor I selv har fået lov til at eksperimentere og gå på jagt.

Udvidede arrangementer og workshops

Vi afholder i løbet af året en række særlige arrangementer, hvor der kan være fokus på et tema eller vi kan have inviteret folk udefra. Samtidig afholder vi også indimellem gratis workshops, som dog kræver tilmelding. Her du og dine børn afprøve og lære om en bestemt aktivitet. Se mere under Arrangementer og workshops.

Mad og drikke

Det er ikke muligt at købe mad på naturcenteret, men man er mere end velkommen til at tage madpakker med. Vi har både bænke lige inden for hovedindgangen og dejlige udendørs omgivelser at sidde i.

Ofte er der mulighed for at købe en lille kop kaffe, te eller kakao.