Børnefamilier

Åbent hus
I weekender, på helligdage og i skolernes ferier holder Naturcenter Amager Strand åbent hus for alle – særligt med henblik på børnefamilier.
I weekender, på helligdage og i skolernes ferier holder Naturcenter Amager Strand åbent hus for alle, der har lyst til at blive klogere på strandens natur, særligt med henblik på børnefamilier. Aktiviteterne tager udgangspunkt i 0-10 årige, men alle er velkomne – også forældre og bedsteforældre.
Det er altid gratis at komme på besøg.
Man bestemmer helt selv, hvor længe man vil være på besøg, og hvor meget man vil fordybe sig i aktiviteterne. Man kan udforske naturen på egen hånd eller deltage i små guidede ture og andre mindre begivenheder, hvor en vejleder demonstrerer og hjælper med at udforske livet omkring stranden.
Aktiviteterne er praktiske og udfordrer både børnenes sanser intellekt og kreativitet. Det er vigtigt for os, at I som familie går herfra med lærerige og nærværende naturoplevelser i bagagen, hvor I selv har fået lov til at eksperimentere og gå på jagt.
Arrangementer og workshops
Vi afholder i løbet af året en række særlige arrangementer, hvor der kan være fokus på et tema eller vi kan have inviteret folk udefra. Samtidig afholder vi også indimellem gratis workshops, som dog kræver tilmelding. Her du og dine børn afprøve og lære om en bestemt aktivitet.
Hold øje med vores hjemmeside, Facebook og Instagram for at blive opdateret om kommende arrangementer og workshops.
Mad og drikke
Det er ikke muligt at købe mad på naturcenteret, men man er mere end velkommen til at benytte vores bænke lige inden for hovedindgangen eller sidde udenfor i de naturrige omgivelser og nyde sin madpakke.
Der er ofte mulighed for at købe en lille kop kaffe, te eller kakao.