Fælles arrangementer

Vi har i forbindelse med afholdelsen af en række udvidede arrangementer fundet sammen med forskellige foreninger på og omkring Amager. Sidder du i en forening, som kunne tænke sig at holde et arrangement sammen med os, hører vi hellere end gerne fra jer.

Naturens Dag

Naturens Dag samles vi med andre foreninger fra København og Amager for at hylde naturen og det, man kan bruge den til. Her kan børnefamilie blive klogere på dyre- og plantelivet og opleve, hvordan man kan være både aktiv og have det sjovt i naturen. Naturens Dag afholdes hvert år i september.

Naturcenter Amager Strands fødseldag

Hvert forår fejrer naturcenteret sin fødselsdag med et stort arrangement. Også her kommer mange af vores samarbejdspartnere forbi og tilbyder gratis aktiviteter for børn og deres familier, både indendørs og udendørs.

I år afholdes arrangementet d. 5. maj kl. 10-14. Skriv endelig til os, hvis du og din forening er interesseret i at deltage.