Familiehold

Kom ud i waders med mor og far!

Henover sommeren er det muligt for naturglade børnefamilier at melde sig på et af vores familiehold. Her kan I komme med en af vores undervisere ud og udforske livet på det lave vand. Iført waders og redningsveste og med fiskenet i hænderne bliver I guidet i, hvordan man fanger og undersøger de dyr, som lever på det lave vand.
Det tager 1,5 time og er for børn i alderen 3-10 år og deres forældre, bedsteforældre eller hvem de måtte have lyst til at tage med.
Holdene finder sted mellem uge 26 og 32 (d. 26. juni – 13. august) og varer fra kl. 12.30-14.00.
Det er helt gratis at være med, men kræver tilmelding.

 

Tilmeld din familie

Hjælp til tilmelding