Wadersture

Ud i waders med mor og far

Henover sommeren er det muligt for naturglade børnefamilier at melde sig på et af vores waders-familiehold. Her kan I komme med en af vores undervisere ud for at udforske livet på det lave vand. Iført waders og redningsveste og med fiskenet i hænderne bliver I guidet i, hvordan man fanger og undersøger de dyr, som lever på det lave vand.

Det tager 1,5 time og er primært for børn i alderen 3-10 år og deres forældre, bedsteforældre eller hvem de måtte have lyst til at tage med.

Holdene finder sted mellem uge 27 og 32 (d. 2. juli – 12. august) og varer fra kl. 12.30-14.00.

Det er helt gratis at være med, men kræver tilmelding.

Vi mødes ved skiltet “Familieture mødested”, som sidder for enden af vores ene bygning (i den ende, som peger mod Badeanstalten Helgoland).

Tilmelding

Det er kun muligt at tilmelde ét barn og én voksen ad gangen, så kommer du med flere børn, skal du lave en booking for hvert enkel barn, men kun tilmelde dig selv i den første booking.

Når du er færdig med at booke, vil du modtage en bekræftelse. Denne kan havne i dit spam-filter.

Afmelding
Er du kommet til at booke forkert, eller bliver I forhindret I at møde op, kan afmelding ske ved at ringe til os eller sende en e-mail. Du kan hurtigt skrive til os under Kontakt.
l